En BEDRE pædagoguddannelse og praktikken som lærings, udviklings- og dannelses rum.
Pædagoguddannelsen er til debat og det er kun GODT!
Lad os droppe nogle af de mange kompetencemål og videns- og færdighedsmål. Lad os give de studerende ro til at lære og være nysgerrige sammen med hinanden, deres undervisere og deres praktikvejleder, lad os håbe og tro på, at de opdager, hvilket spændende fagfelt, de har begivet sig ind på.
Pædagoguddannelsen skal styrkes indholdsmæssigt og ”studiedagene” skal være drevet af det de pædagogstuderende er optaget af. Fantasi, kreativitet, nysgerrighed, refleksioner, fordybelse og erfaringer fra praktikkerne skal være en naturlig del af de studerendes dannelse. Erfaringer fra praktikkernen skal kobles på den teoretiske viden og være med til at nære nysgerrigheden for at vide mere, så de studerende får lyst til at fordybe sig i deres erfaringer fra praksis.
Vi skal have pædagogstuderende som er dannet, reflekterende, kritisk tænkende og stillingstagende væsener. Og vigtigst af alt skal der være tid til at reflektere kritisk over egen pædagogiske praksis. Vi skal væk fra en lang række kompetencemål og ideen om, at vi kan måle og veje den pædagogstuderende, og så skal vi tilbage til fokus på dannelse og udvikling hos den studerende. Det handler det om at de studerende opdager og udnytter deres fulde potentiale i løbet af deres uddannelse.
Pædagoguddannelsen skal bygge på fag, frihed, forpligtende fællesskaber, faglig fordybelse, personlig udvikling, dannelse og INDDRAGELSE af praktikvejlederne.
Comentários